Koldhævet rugbrødsboller

Jeg har fået øjenbryn nu

De fleste af os kvinder kender nok til “problemet” med, at vi hver morgen forsøger få vores øjenbryn symmetriske og fyldige – og det er lige træls og bruge tid på, hver morgen.
Personligt må jeg altså indrømme, at det i hvert fald for mit vedkommende havde gået mig på i flere år. Jeg følte altid, at mine øjenbryn var flottest, hvis jeg tegnede dem op. De blev jo også sindssygt flotte, når jeg tegnede dem op – men det var bare så irriterende, at de smukke bryn ikke kunne tages med i svømmehallen, på stranden, på ferie, på en løbetur, ja….. Det var jo bare make-up, og det holder jo ikke igennem sved og vand.

Jeg gik og legede med tanken om permanente bryn, men jeg fandt altid en grund til, at det ikke skulle gøres alligevel. Nok mest fordi, at jeg var skide hamrende bange for, at det blev grimt og jeg ikke ville blive glad for det.
Jeg havde set mange tatoverede øjenbryn rundt omkring, og det var bare ikke alle brynene, som jeg synes var lige gode, og det var nok også min “undskyldning” for, at jeg kun gik og legede med tanken, og aldrig fik gjort noget ved det.

En tilfældig dag spurgte jeg Matias, om ikke han synes, at det kunne være lidt lækkert, hvis jeg fik ordnet mine bryn (man vil jo så fandens gerne have sin fyrs accept, ik?)
Han synes bestemt, at det var den dårligste idé jeg nogensinde kunne komme på. For Matias betød tatoveret øjenbryn dem, som vi for 15 år siden var vant til at se på kvinderne på Istedgade.
Sådan en tynd, aflang, sort-grå-blå farve, som hverken tog hensyn til, om de passede til den enkeltes kindben, øjne eller generelt bare om brynene passede til den enkeltes ansigt. Meget generaliserende og dømmende indtryk, ik?

….men for filan da! Det var jo lige præcis sådan det var i sin tid!
Mit ønske med permente bryn har vel og mærket været, at have nogle bryn. Nogle tætte bryn med en solid fylde i. Nogle bryn, som hverken skulle være for markeret til mit ansigt eller for opridset.
Jeg skulle bare have nogle flotte og meget naturlige bryn.

Jeg er jo storforbruger af instagram, og sad en dag og gennem-stalkede en instagram-profil.
Jeg husker ikke korrekt, hvordan jeg kommer hen til den her profil. Men, I kender godt dét dér med, at man først stalker én person, som så fører dig videre igennem en tagning til den næste profil, som fører dig videre til den næste profil og så kører det sku’ bare der ud af. Sådan fandt jeg instagram-profilen BySahl, som er professionel til at lave permanent make-up.

Jeg læste ALT på Helles hjemmeside, og så kiggede jeg alle før og- efterbillederne igennem fra de behandlinger, som var foretaget på øjenbryn. Jeg var sku’ solgt!
Det var faktisk sådan en ganske almindelig søndag aften, at jeg bestemte mig for, at jeg skulle booke en tid, så jeg kunne få mig mine drømmebryn!
Jeg viste lige Matias nogle af billederne og jeg forsøgte sådan lidt af sælge varen til ham, ha.. Jeg havde taget screenshot af de før og-efterbilleder, som lænede sig mest op af mit eget resultat, så han havde noget lidt realistisk at sammenligne det med.
Hans reaktion var, at han synes “det ser fint nok ud” og “men tænk nu hvis, at det bliver grimt?
JA, HVAD SÅ??????? SKRIDER DU SÅ?????
… havde jeg bare lyst til at sige…………….

dagen kom, hvor jeg skulle have ordnet mine øjenbryn

Processen før og under behandlingen, er således:
1. Du kommer ind i klinikken hos BySahl og får lagt et lag bedøvelse. Det føles, som en almindelig creme, der bliver smurt på. Der bliver lagt et stykke husholdningsfilm over. Det sidder du med i cirka en halv time.
2. Imens du sidder med bedøvelsen udfylder du sammen med Helle, nogle papirer på om du har allergi m.m. Derudover snakker du med Helle om, hvilken farve og form du har i tankerne m.m.
3. Når der er gået 30 minutter, så tørrer Helle bedøvelsen af og I har sammen fundet ud af, hvilken farve der passer bedst til din hudtype, hårfarve, dine behov og ønsker.
4. Helle tegner dine bryn op via en skitse og en app, som sikre dig, at du får to symmetriske bryn, og som måler størrelsen, bredden, længden og formen på dine bryn, ud fra din ansigtsform. Når Helle har tegnet dine bryn op, så godkender du selv formen, inden Helle begynder at tatovere dem.
5. Når de er blevet tatoveret, så bliver ud vejledt fra top til tå om, hvordan og hvorledes dine bryn skal behandles. Helle laver faktisk sådan et fint lille bryn-kit til dig, hvori du finder alt du skal bruge til dine “nye” øjenbryn.

Processen lige efter behandlingen og 5 dage frem, er således: 
Dag 1: Når Helle fortæller dig, at hun er færdig med at tatovere dine øjenbryn, så finder hun et spejl frem og du får lov til at se “det færdige resultat”. Du bliver mødt med ‘to kæmpe store skovsnegle’ (sådan føles det), og du når faktisk lige at tænke:
“JEG SAGDE EN KOLD BRUN?!?!?! MINE ØJENBRYN ER KASTANJEBRUNE?!?!?”
…for at berolige den sætning hurtigst muligt, vil jeg allerede nu sige til dig, at det blot er lidt lymfevæske og irritation fra din hud, som gør, at det ligner farven trækker rødt op – bare rolig, vi alle har været dér og farven er IKKE permanent rød.
Dag 2: Du vågner op og du kan allerede se, at noget af den “røde farve” er forsvundet. Du plejer og vasker dine bryn, som anvist af Helle, og intet som helst andet.
Dag 3: Du vågner op og du kan se og mærke, at der er kommet nogle sår-skorper på dine øjenbryn. Det er hér, at du har lyst til at tage en fridag, fordi du føler, at du ligner noget katten har slæbt med ind. Men, man må jo yde før man kan nyde, ik?
Alt det røde, som du frygtede for kun 2 dage siden, er på dette tidspunkt helt væk. Og det er du bare skide glad for!
Dag 4: Du vågner op og dine sår-skorper er næsten til at vaske af, når du forsigtigt vasker dine øjenbryn en bestemt sæbe, som Helle giver dig med. Du begynder virkelig at kunne se det smukke nu – men du tænker også:
“Hold KÆFT, hvor de klør……”
….og sådan er en helingsproces, ik? 
Dag 5: Wuptiii! Du vågner op og dine sår-skorper er faldet af i løbet af natten!
Du får lige den der waow-følelse af, at du er dét mere ekstra lækker sådan en simpel dag, som søndag, hvor du bare skal rende i nattøj og have knold hele dagen – men nu har du dine bryn, så skidt med alt andet!

…det er i hvert fald PRÆCIS sådan dér, at min proces igennem det her har været. 
Det er den bedste og mest egoistiske beslutning jeg længe har taget – dét dér med, at pleje sit ego engang imellem, det skal man altså huske.
Det er den lækreste følelse, når du ligger dig tilbage på briksen og får lavet noget så skønt, som at få flotte og smukke øjenbryn.
Jeg glæder mig helt til, at jeg skal på ferie nu!
SÅ KAN BØLGERNE BAR’ KOMME AN!
og Matias siger i øvrigt, at han aldrig tænker over, at de er tatoveret, fordi de ser så naturlige ud.
Så piger, den her går ud til alle jer: Go for it! Han kan alligevel ik’ klare sig uden dig. 

Via min instagramprofil, som du i øvrigt stadigvæk kan finde her, der har jeg fået rigtig mange spørgsmål i forbindelse med det her med, at få tatoveret øjenbryn – ét af dem var: Gør det ondt? 
Nej, det synes JEG ikke det gjorde. Jeg har i forvejen mange tatoveringer rundt omkring på min krop, og jeg synes ikke, at den smerte kan sammenlignes – som i OVERHOVEDET IKKE! 
Jeg synes, at en “normal” tatovering gør sindssygt ondt, og at tatovering af øjenbryn har en følelse af, at din mobiltelefon er sat på tilstanden “vibration”. Prøv og lig en vibrerende telefon op på dine øjenbryn – sådan synes jeg, at det føles!
Så det var bestemt ikke nogen av-av-oplevelse for mit vedkommende, og jeg er altså noget af en “pyllermås”, som Matias ville have sagt 😉

Jeg har været sindssygt glad for min beslutning, og jeg linker altså lige til Helles hjemmeside – for hun holder til både i Herning, Hjørring og i Aalborg, så der er altså god mulighed for, at booke en behandling hos hende.

Her kan I se, hvor jeg startede og processen igennem behandlingen:

Sådan så mine øjenbryn ud før jeg fik dem tatoveret. De var deforme og mit højre øjenbryn var meget tyndt i forhold til mit venstre.

Sådan her ser du ud når du sidder med bedøvelse på dine øjenbryn.

Herunder ses resultatet LIGE når det er blevet lavet:
…PS. det er derfor du går med solbriller, selvom det regner….

Herunder ses billedet når der på 3. dagen begynder at danne sig sår-skorper.
Dine øjenbryn krakelere faktisk……
Og her ville du ønske, at du kunne tage en fridag.

Herunder er der gået 3 uger efter behandlingen og du smiler og er glad, ligesom jeg er.
Det er uden tvivl den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget!
Så frygt ej for den kontrast, som der er lige når de er blevet lavet.
De går hen og bliver så smukke og naturlige, når de er færdighelet.

Kommentarer

Hvad har du på hjertet?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Se næste indlæg

Koldhævet rugbrødsboller