Agenda over uge 7

Grydebrød – Det perfekte søndagsbrød

Jeg har i lang tid gerne ville prøve og bage et grydebrød – jeg synes de ser så delikate ud. Metoden man bruger når man bager et grydebrød, er SÅ meget nemmere end med almindelige brød. Jeg laver altid selv mine opskrifter, men ved dette grydebrød har jeg fået min inspiration fra Food TV, som er en hjemmeside med kreative opskrifter.
Det er et koldhævet brød, hvilket ikke engang kræver at I kommer grabberne ned i dejen – I bruger simpelthen bare en dejskraber til at vende ingredienserne sammen og så skal den på køl i 12 timer cirka.

Det er vigtigt, at du har en støbejernsgryde med tilhørende låg!

Jeg vil helt sikkert eksperimentere med en grovere udgave af dette brød, for at lave mit eget yndlings grydebrød.

Opskriften på dette skønne grydebrød er simpel og nem, og her kan I alle være med!

Tilberedningstid: 10 minutter + hævetid i cirka 13 timer. 
Antal portioner: 1 brød.
Det skal du bruge:

  • 5 gram gær.
  • 0,5 liter koldt vand.
  • 2 tsk. salt.
  • 600 gram hvedemel.

Sådan gør du:

  • Opløs gæren i vandet.
  • Herefter blander du alle ingredienserne sammen og rører det sammen med en dejskraber.
  • Skålen dækkes med husholdningsfilm og stilles på køl natten over.
    Vente…… vente…….. vente………
  • Nu skulle dejen gerne være hævet til dobbelt størrelse.
  • Vend forsigtigt dejen ud på et meldrysset bord og fold den ind over hinanden fire gange.
  • Kom lidt mel i skålen og vip dejen tilbage i skålen. Den skal efterhæve med et viskestykke over sig i cirka 1,5 time ved stuetemperatur.
  • Din støbejernsgryde med låg på, kommer du ind i ovnen imens den bliver varmet op til 250 grader varmluft.
  • Når din dej har efterhævet og din ovn har ramt 250 grader, tager du gryden ud og vipper dejen der over i. Læg låget på og stil gryden ind i ovnen og bag brødet i cirka 35 minutter ved 250 grader varmluft.
  • Når der er gået 35 minutter tager du låget af og giver brødet yderligere 5 minutter ved 250 grader varmluft, for at få det lidt gyldent ovenpå.
  • Nu har det bagt færdigt og du vipper brødet ud på en rist og lader det afkøle i cirka 20 minutter, gerne længere tid.
  • Velbekomme – det perfekte søndagsbrød!

2 kommentarer

  • Anne

    Hej, kan det også gå med en alm. gryde eller skal det være en støbejernsgryde?😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laura Buje

      Hejsa 🙂 Det skal være en gryde, som der tåler at komme ind i ovnen med låg på. Jeg har aldrig bagt i en almindelig gryde, så jeg er i tvivl om, hvordan det bliver.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Se næste indlæg

Agenda over uge 7