Grydestegt kylling

Sund ærtesuppe

Vi følger også en madplan hver uge, fordi det er skønnere, nemmere, tidsbesparende og meget billigere. Vi får suppe en gang om ugen, og det gør vi fordi, at kroppen har godt af og få mad, som nødvendigvis ikke skal have hele systemet igang med at fordøje.

En af favoritterne, er denne skønne ærtesuppe. Den har rigtig meget smag og så har den verdens lækreste konsistens! Jeg laver altid en version, som er meget fedtreducerende, så kroppen ikke får unødvendige fedtstoffer.
Du kan nemt fryse denne suppe ned, hvis du har noget i overskud.

Tilberedningstid: 30 minutter. 
Antal portioner: 4 personer. 
Det skal du bruge:

  • 500 gram frosne ærter.
  • 0,5 liter hønsebouillon.
  • 1 dl. madlavningsfløde (jeg bruger den med 4% fedt fra Cheasy).
  • 1 grofthakket løg.
  • 1 grofthakket hvidløg.
  • 1 spsk. olivenolie.
  • 0,5 spsk. revet muskatnød.
  • Saften fra en halv citron.
  • Salt og peber.
  • 1 pakke kalkunbacon i tern som tilbehør.

Sådan gør du:

  • Kom olie, løg og hvidløg op i en gryde og lad løgene blive gennemsigtige i looket.
  • Tilsæt så ærter og hønsebouillon og lad det simre i cirka 10-15 minutter.
  • Efter 10-15 minutter bruger du din stavblender til at gøre suppen lind.
  • Tilsæt fløde, citron og muskatnød og lad det koge op.
  • Smag til med salt og peber.
  • Steg dit kalkunbacon på en pande og servér så suppen med stegte kalkunbacon ovenpå.
  • Velbekomme!

Kommentarer

Hvad har du på hjertet?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Se næste indlæg

Grydestegt kylling