Sundere kartoffel porre suppe

Sprød og nem pizzabund

Jeg har længe synes, at det kan være svært, at lave en sundere pizzabund med sprøde kanter. Jeg synes egentlig altid, at kanterne bliver skønne og sprøde når de er klinet ind i olie og er lavet på hvedemel…. Meeeen, dét dér med, når man bare gerne vil have en sundere bund – så vil man også gerne have nogle sprøde og lækre kanter og bund!

Jeg har søgt på nettet og i diverse butikker længe, for at finde nogle køkkenredskaber der kunne hjælpe mig på vej. Jeg fandt så disse silikoneforme inde på Med24, hvor du får to oval-formet pizzaforme. Dét, der er skide hamrende smart ved de her forme er, at der er små huller i bunden af formen som gør, at bunden bliver sprød. Og det er edermame’ lækkert!
Linket er lige her, og så er de virkelig billige!!!! 

Tilberedningstid: 15 minutter (+35 minutters hævetid). 
Antal portioner: 4 pizzaer der passer til silikoneformene. 
Det skal du bruge: 

  • 20 gram gær.
  • 2,5 dl. lunken vand.
  • 2 tsk. groft salt.
  • 4 spsk. rapsolie.
  • 150 gram durummel.
  • 100 gram speltmel.
  • 200 gram hvedemel.

Marinade: 

  • 2 spsk. rapsolie.
  • 2 fed hvidløg.

Sådan gør du :

  • Først laver du din marinade som dejen skal trække i:
  • Find din morter frem og kvas hvidløg og rapsolie godt sammen. Lad det trække imens du laver dejen.
  • Opløs gær i vand.
  • Tilsæt herefter olie, salt og durummel og rør det godt rundt.
  • Tilsæt herefter speltmel og hvedemel og ælt dejen godt sammen.
  • Kom marinaden udover din dej og lig et hviskestykke henover.
  • Lad den hæve i 35 minutter.
    Vente….. vente….. vente…..
  • Nu har din dej hævet, og nu deler du den i fire lige store klumper.
  • Fordel hver klump i din silikoneform og kom det fyld ovenpå du ønsker.
  • Pizzaerne skal bages ved 220 grader varmluft i cirka 15 minutter.
  • Velbekomme og sig goddag til en sprød bund og sprøde kanter!

Kommentarer

Hvad har du på hjertet?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Se næste indlæg

Sundere kartoffel porre suppe