Julesnegle i fad

Olivenboller

Jeg er vild med oliven og jeg synes, at de passer rigtig godt i rigtig mange madbrød som er tilbehør til enten forretten eller hovedretten.

De her olivenboller kræver ikke de store ingredienser og tager ingen tid og lave.

Derudover skal de blot klaskes på en bradepande – de skal ikke engang formes 😉

Antal portioner: 10 stk. 
Tilberedningstid: 1,5 time. 
Det skal du bruge:

  • 20 gram gær.
  • 1 dl. lunken vand.
  • 2 dl. kernemælk.
  • 450 gram hvedemel.
  • 1 æg.
  • 3 spsk. rapsolie.
  • 0,5 dl. finhakket grønne oliven.
  • 1 tsk. groft salt.
  • 1 tsk. rørsukker.
  • Olie, timian og groft salt til pensling.

Sådan gør du:

  • Opløs gær i lunken vand og tilsæt så kernemælk, æg, olie, oliven, salt og sukker og rør det godt sammen.
  • Tilsæt hvedemel lidt efter lidt og ælt dejen godt sammen – dejen skal være lidt klistret.
  • Stil den til hævning i cirka 50 minutter et lunt sted med et hviskestykke over skålen.
    Vente….. vente….. vente……
  • Når din dej har hævet (gerne til dobbelt størrelse), deler du dejen i 10 lige store klatter og ligger dem på en bradepande beklædt med bagepapir.
  • Stil dem til efterhævning i cirka 15 minutter.
    Vente….. vente…. vente….
  • Bland lidt olie og timian sammen og pensl bollerne med det og drys med groft salt.
  • Bages i en foropvarmet ovn ved 225 grader varmluft i cirka 10-12 minutter.
  • Velbekomme!

Kommentarer

Hvad har du på hjertet?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Se næste indlæg

Julesnegle i fad