Sukkerfrie æble-kanel muffins

Æbleskiver med kanel og kardemomme

Efter du har prøvet at lave hjemmelavet æbleskiver – så kan jeg forsikre dig om, at dét dér med at købe færdiglavet æbleskiver, det IKKE længere hitter.
Hjemmelavet æbleskiver smager fuldkommen fantastisk. De er utrolig nemme og lave og så ved du også præcis hvad der er kommet i.

Herhjemme er æbleskiver næsten noget der kan komme på snackbordet et par gange om ugen i de kolde måneder – Matias og jeg er to sukkergrise, så altså….. Selvfølgelig skal vi da ha’ det!

Ud og køb en æbleskive pande – den koster ikke mange cash – og den er hurtigt tjent ind, i forhold til hvor mange knap så gode æbleskiver du køber færdiglavet – hihi…

Antal portioner: 2 personer. 
Tilberedningstid: 20 minutter. 
Det skal du bruge: 

  • 125 gram hvedemel.
  • 25 gram sukker.
  • 1 tsk. kanel.
  • 0,5 tsk. kardemomme.
  • 1 spsk. vaniljesukker.
  • 2 tsk. bagepulver.
  • 1 æg.
  • 2 dl. mælk.
  • 15 gram smeltet smør.
  • Smør eller olie til stegning (jeg bruger smør). 

Sådan gør du: 

  • Bland hvedemel, kanel, kardemomme, vaniljesukker og bagepulver sammen i en skål.
  • Fordel dine æg – æggehvider i en skål og blommer i en anden.
  • Pisk dine æggehvider stive.
  • Pisk æggeblommer, sukker, salt og mælk sammen og kom din melblanding heri – pisk det grundigt til det har en lind masse.
  • Tilsæt så det smeltede smør og vend herefter forsigtigt de stivnede æggehvider ned i massen.
  • Varm din æbleskive pande godt op med smør i og kom dej i formene så dejen fylder 2/3 af hver hul.
  • Vend dem med eventuelt to gafler eller en strikkepind, og vend dem gerne flere gange undervejs.
  • For at tjekke om de er færdige indeni, kan du stikke en nål ned i.
  • Serveres med det samme.
  • Velbekomme!

Kommentarer

Hvad har du på hjertet?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Se næste indlæg

Sukkerfrie æble-kanel muffins