Nemme protein pandekager

Jordbærtærte med marcipan og vaniljecreme

Den stod i fødselsdagens tegn igår, da min kæreste fyldte 24 år.

Vi fik i den anledning besøg af hans familie som kom til spisning.
Matias havde et blændene ønske om, at vi til dessert skulle have den traditionelle jordbærtærte som hvert år hitter i alle konditorierne.

Jeg lavede den præcis som jeg vidste ville falde i god smag hos min kæreste – fyldt med marcipan, rigtig meget vaniljecreme og godt med chokolade!

Den er ovenikøbet ganske simpel og lave, og jeg kan varmt anbefale min fortolkning af en jordbærtærte! 🙂

Opskrift til 10 personer: 
Det skal du bruge (mørdej)

  • 150 gram hvedemel.
  • 110 gram smør.
  • 40 gram sukker.
  • 0,5 æg.

Det skal du bruge (fyld)

  • 100 gram smør.
  • 100 gram sukker.
  • 4 marcipanbrød overtrukket med chokolade.
  • 0,5 æg.

Det skal du bruge (creme)

  • 4 dl. sødmælk.
  • 1 brev kagecreme/ m. vanilje.
  • 1 tsk. vaniljesukker.
  • 2 spsk. saft fra en limefrugt.
  •  2,5 dl. piskefløde.

Det skal du bruge (pynt):

  • 300 gram friske jordbær.

Sådan gør du (mørdej)

  • Ælt din mørdej sammen og stil den på køl i en time (gerne længere tid).

Sådan gør du (fyld):

  • Hak dine marcipanbrød fint eller kom dem i en minihakker.
  • Bland sukker og smør sammen og tilsæt så dit hakkede marcipan og dit halve sammenpisket æg.
  • Stilles på køl sammen med din mørdej.

Når din mørdej har været på køl i en time finder du en springform frem og gnider smør på kanterne og i bunden så tærten løsner sig fint når den er færdigbagt.
Kom din dej ned i springformen og fold den ud med fingrene.
Tilsæt dit fyld som du ligger ovenpå din udfoldet mørdej.
Bag det ved 200 grader i cirka 15-20 minutter.
Når den har bagt, stiller du den på køl og imens laver du din creme.

Sådan gør du (creme):

  • Pisk sødmælk og kagecreme godt sammen til det har fået en fast konsistens og stil så på køl.
  • Tag en ny skål og pisk dit flødeskum så det er fast i konsistensen.
  • Bland forsigtigt kagecreme og flødeskum sammen og tilsæt en tsk. vaniljesukker samt to spsk. limesaft.

Når din bund er afkølet kommer du din creme ovenpå og pynter med halve jordbær.

OBS, hvis der er creme i overskud, kan du komme det i en ekstra skål og sætte på bordet hvis dine gæster ønsker mere creme 😉

33922827_1813558762098967_7659456912601120768_n 33923476_1813558755432301_6951338958655586304_n

 

Kommentarer

Hvad har du på hjertet?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Se næste indlæg

Nemme protein pandekager