Spicy hummus

Grove flütes med soltørret tomater

I anledning af, at jeg skal til Grøn Koncert med en flok veninder, så har jeg i år valgt og tage madpakken med hjemmefra 😉 Med det hold, som jeg skal afsted med, så kræver det en god bund – ikke bare fra morgenstunden – meeeen hele vejen igennem dagen! 😀

Jeg har arbejdet på flütes i et stykke tid nu, og det er svært det med at måle af og hvor lang tid skal det hæve og får det nu for meget i ovnen og bliver tørt? MEN! Jeg har fået lavet en opskrift som jeg vil dele med jer – og den er helt fantastisk.

Min hensigt med disse flütes er som en lang sandwich. Men jeg fryser dem også ned, og gemmer dem til vi skal have flütes til aftensmad igen. Bagværk er jo bare altid et genialt værktøj til at blive mæt og glad af – netop fordi det smager så godt!

Antal portioner: 4 flütes. 
Tilberedsningstid: 2 timer. 
Det skal du bruge: 

  • 130 gram grahamasmel.
  • 130 gram durummel.
  • 290 gram hvedemel (+ lidt ekstra når de skal formes).
  • 30 gram gær.
  • 4 dl. lunkent vand.
  • 3 spsk. soltørret tomater (jeg brugte hakkede).
  • 4 spsk. solsikkekerner.
  • 1 spsk. olivenolie.
  • 1 spsk. groft salt.
  • 1,5 spsk. honning.
  • 1 æg til pensling + sesamfrø.

Sådan gør du: 

  • Opløs gæret i dit vand og tilsæt herefter alle ingredienserne (jeg brugte min røremaskine og lod den baske dejen godt sammen i cirka 4-6 minutter – jo længere tid, desto bedre).
  • Det kan godt ske, at din dej virker lidt klistret – men det er okay. Stil den til hævning i 1 time og 20 minutter med et viskestykke over (stil den ved stuetemperatur).
  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Når din dej har hævet, ruller du den ud på et bord og tilsætter lidt ekstra hvedemel så den er til at arbejde bedre med. Ælt den godt igennem.
  • Del dejen i fire lige store stykker (vej dem eventuelt af) og form dem aflange.
  • Lig dem på en beklædt bradepande og pensel dem med et sammenpisket æg og drys med sesamfrø.
  • Bag dem i cirka 20 minutter ved 200 grader varmluft (et godt fif er at stille et fad med vand nederst i ovnen, dette gør at brødet får en sprødere overflade og helt blødt indeni).
  • Velbekomme!

Kommentarer

Hvad har du på hjertet?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Se næste indlæg

Spicy hummus