Bløde bamse-pølsehorn

Koldhævet havregrynsboller

Den her opskrift er simpelthen for skøn!
Bollerne er super saftige og lette, og så smager de fantastisk – og tager ingen tid og lave!

Det bedste ved opskriften må næsten være, at dejen er lavet på 10 minutter, OG at du ikke skal have hænderne klistret ind i dej, på noget som helst tidspunkt 😀

Tilberedningstid: 10 minutter + hævning til næste morgen. 
Antal portioner: 12 stk. 
Det skal du bruge: 

  • 10 gram gær.
  • 1 spsk. friskkværnet salt.
  • 3 spsk. rapsolie.
  • 1 tsk. sukker.
  • 6 dl. iskoldt vand.
  • 2,5 dl. finvalsede havregryn.
  • 8 dl. hvedemel.
  • 1,5 dl. grahamsmel.

Sådan gør du:

  • Opløs gær i vandet og tilsæt så alle de øvrige ingredienser. Rør dejen hurtigt og let sammen med en dejskraber og dæk så skålen til med husholdningsfilm og stil den på køl natten over.
  • Næste morgen laver du 12 lige store klatter dej med to spiseskeer. Du smækker dej-klatterne direkte på et stykke bagepapir. Herefter lader du dem efterhæve i cirka 15-20 minutter.
  • Kom eventuelt chiafrø ovenpå – det kan sagtens udelades.
  • Tænd ovnen på 225 grader (varmluft), og kom bollerne ind i ovnen når den har ramt 225 grader.
  • Bollerne bages i cirka 15 minutter.
  • Lad dem afkøle på en rist i cirka 15-20 minutter.
  • Velbekomme!

Kommentarer

Hvad har du på hjertet?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Se næste indlæg

Bløde bamse-pølsehorn