Hvordan er det nu liiiige med de kæledyr?

Det har indlæg går ud til dyreelskere – og kun til jer. Basta bum. 

Lige fra barns ben har jeg altid elsket dyr. Jeg har elsket dyr så meget, at jeg flere gange i min barndom både tegnede og skrev breve til mine forældre, imens jeg sad inde på mit værelse og forestillede mig, hvor sjovt det eksempelvis kunne være, hvis jeg havde mit helt eget kæledyr.

Vi havde ingen dyr hjemme hos os. Det var der flere grunde til.
Det havde intet at gøre med pladsen – næe, vi boede på en grund på 1600 kvadratmeter, et hus på 360 kvadratmeter og lige ned til de smukkeste grønne områder. Men…. Der var så, så meget andet som spillede ind………….
……det var eksempelvis dét dér med, at det var upraktisk – og synes vi så, at vores kæledyr var lige så sjovt, når vi havde gået lange ture med den 4 gange i løbet af én dag, eksempelvis? Hmmm… Det var jo svært at svare på.
Vi har altid rejst RIGTIG meget på ferie, så dét dér med altid at skulle sørge for, at der var en pension, som kunne tage vores kæledyr ind – ja, det er jo et stort gedemarked sådan noget dér.

Nå… jeg starter i skole i 0-klasse, og alle mine klassekammerater har kæledyr. Liiiige pånær mig! Og det var edermame’ unfair! Så så man mig – klikker cykelhjelmen godt fast, hopper op på min Kildemoes cykel og cykler i andet gear hele vejen hjem, for at så parkere den rødvinsfarvede cykel ude i garagen og rende ind til mine forældre: “Moar, faaaar.. Det’ bar’ fordi, at alle de andre igos’, de har altså dyr og sån’ noget’… Må jeg ikk’ os’?” 

Jeg ku’ fanme noget dengang. Den salme, den virkede altså ret effektivt på de to gamle. Yeds, jeg fik lige præcis overtalt dem til, at jeg måtte få et hamster. Og nu tænker 97% af jer læsere nok: “Et hamster…..?” 
JA! Det var ikke baaaare et hvilket som helst hamster. Der findes jo så sindssygt mange forskellige raceformer for de her hamstrer…. Campbells dværghamster, Roborovskis dværghamster, Vinterhvid dværghamster, Kinesisk hamster og Syrisk guldhamster. Jeg havde et Syrisk guldhamster – det er en af velkendte og største inde for hamsterverdenen, de bliver nemlig omkring 200 gram i vægt 😉 Så kom ik’ her og sig jeg ik’ har sat mig ind i mit stof.

NÅ! Dagen kom, hvor jeg fik lov til at få mit helt eget kæledyr. Det var en lørdag, og jeg kan lige så tydeligt huske, at min far og jeg kørte ind til Hjørring Centrum lige da butikkerne åbnede, og dengang i 1999 sådan-cirkus, der lå der en kæledyrsforretning oppe i Nørregade – og det var derinde, at jeg fandt mit helt eget hamster.

Jeg vil have en han-hamster. Jeg udvælger den smukkeste i flokken. Han var stor, lettere buttet, og så var han brun og hvid plettet. Han skilte sig HELT ud fra mængden! Jeg gav ham navnet “Totte”. Åh, han var en lille tot.

Nok om det. Vi kommer hjem og der går da nogle uger – men en morgen, hvilket var min morgenlige hverdags rutine – så åbner jeg buret, altså jeg løfter hele låget af, graver lidt i det hø der nu engang flød udover hele underbakken, og Totte kommer bare ikke frem. Så graver jeg lidt over i det ene hjørne og der ligger han så. Han var sådan HELT vildt underlig, han hvæsede helt af mig – sådan lidt som om:
“Hold dig væk……………. thats ma’ crib”….
Men jeg tager ham op.
………….OG NEDE UNDER “HAM”, DER LIGGER DER FIRE HAMSTER UNGER…………..
Totte var altså ikke en han-hamster, som var lettere buttet – men en hun-hamster – og grundet den buttede effekt, skyldtes jo så, at den var gravid/drægtig da jeg fik hende med hjem.

Det var den fedeste dag i mit liv. Nu gik jeg pludselig fra at have ét kæledyr, til at have fem! #Winwin 
En hamster har desværre bare ikke en levetid på mere end et par år. Så Totte blev faktisk kun 2 år. Og den dag hun døde, der fik min storebror, Daniel, og jeg lov til at få et nyt kæledyr. Men det skulle så være et nyt kæledyr, som Daniel fik lov til at bestemme – nu havde jeg jo haft Totte, så nu måtte Daniel ligesom vælge først……………….

Så kom han. Min bedste ven, Osborn. Ja, det hed han. Den smukkeste og mest klodsede huskat jeg nogensinde har mødt. Han var smuk – blank grå pels, hvide poter, hvid ved næsen og hvid på maven.

Mine forældre tog os med ud på en institution, hvor der boede kattemødre med deres killinger, som var blevet fundet et skrækkeligt sted, og som søgte nye ejere – hvilket er helt fantastisk, at man kan få lov til at vælge sine kæledyr på baggrund af, at man kan gøre deres liv SÅ meget mere bedre! Jeg er vild med det! 

Vi valgte Osborn, og vi fik ham med hjem nogle uger senere, da han var blevet gammel nok.
Han blev nok mest min kat. Han sov inde ved mig hver nat, jeg lærte ham tricks, jeg kunne kalde ham til mig, jeg lærte ham og gå i snor og vi klingede virkelig bar’. 

Osborn var virkelig en kat med 9 liv, som man nu siger. Han blev 9 år, og jeg har virkelig tit troet, at han var døden nær, med alle de andre hankatte, som han kom i kamp med. Nogle gange lyder det jo helt, som et spædbarn der skriger og græder på samme tid, når sådan to katte slås. Så jeg må sige, at jeg synes han gjorde det godt. 

Jeg blev faktisk rigtig glad for katte. Matias har altid været vant til hund, så han havde ingen mening omkring katte.
Men da jeg besluttede mig for, at vi skulle have en kat, så var det heller ikke, hvilken som helst kat. Næe, jeg valgte en indekat af racen Ragdoll. De er store, pjuskede, livlige, smukke, fjollede, klodsede, mærkelige, rare, kælne, vilde, larmende, loyale, snaksaglige og jeg kunne blive ved… Jeg sælger den meget godt, synes I ik’?
I hvert fald – så er det virkelig bare sådan den race er.
Dét jeg elsker ved racen er, at den fungere lidt som en hund – når du kommer hjem, så kommer den løbende hen til dig og begynder at miawe fuldstændig uacceptabelt meget. Om det så er fordi den er glad for at se dig, eller det er fordi den vil have godbidder – det bliver jeg så aldrig helt klog på. Men jeg kan da sige så meget, at når den så får sine godbidder, så siger den ikke en lyd. Såe.

Vores Ragdoll har jo også et navn. Og det har jeg jo valgt. Hun skulle døbes efter mit første kæledyr – nemlig Totte.

Totte er i dag 4 år gammel og jeg glæder mig allerede til, at vi skal have flere dyr. Jeg ELSKER dyr! 

Håber I ku’ lide min historie.
Og til den yngre målgruppe:
Hvis ikke I må få et kæledyr for jeres forældre, så kæmp videre – en dag gider de ikke høre mere på det, og så giver de op. 

Knus herfra.