Rødkålssalat med valnødder og tranebær

Hakkebøf med bløde løg, rødkålssalat og timianfritter

Den her ret er skøn. Den er nem at lave og det er en ret der ikke kræver specielt mange elementer, og her kan alle være med i køkkenet!

Tilberedningstid: 1 time. 
Antal portioner: 4 personer. 
Det skal du bruge (bøffer): 

  • 600 gram oksefars 3-7 %.
  • 0,5 tsk. spidskommen.
  • 1 tsk. tørret rosmarin.
  • 1 tsk. salt.
  • Frisk kværnet peber.
  • 2 løg i skiver + 1 spsk. rapsolie til stegning.

Sådan gør du:

  • Ælt spidskommen, rosmarin, salt og peber godt ind i farsen og lad det trække i cirka 10 minutter.
  • Kom dine løg og olie på en pande og brun dem godt af i cirka 5 minutter.
  • Fjern løgene fra panden og form så dine bøffer og steg dem indtil de er færdige.

Det skal du bruge (fritter): 

  • 500 gram kartofler i skiver.
  • 2 spsk. timian.
  • 1 tsk. groft salt.
  • 4 spsk. rapsolie.

Sådan gør du: 

  • Lav en skål med koldt vand og kom dine kartofler i skiver heri, så det kan trække alt stivelsen ud af kartoflerne.
  • Lad det trække i cirka 5 minutter.
  • Hæld vandet fra og kom dem op i skålen igen og tilsæt olie, timian og salt og rør det godt sammen.
  • Kom fritterne på en beklædt bradepande og bag dem i en foropvarmet ovn ved 200 grader i cirka 35 minutter.

Det skal du bruge (rødkålssalat): 

  • 250 gram hakket rødkål.
  • Saften fra en halv appelsin.
  • 0,5 spsk. friskrevet ingefær.
  • 0,5 dl. vand.
  • 20 gram hakkede valnødder.
  • 30 gram tørrede tranebær.
  • 1 æble i tern.
  • 2 spsk. æbleeddike.

Sådan gør du:

  • Kom rødkål og vand på en pande og lad det koge godt op. Alt vandet skal fordampe.
  • Når vandet er fordampet tilsætter du appelsinsaft, revet ingefær og æbleeddike og lader det simre i cirka 5-10 minutter.
  • Kom rødkålen på et fad og fordel æbletern, tranebær og valnødder ovenpå rødkålen.
  • Velbekomme!

Kommentarer

Hvad har du på hjertet?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Se næste indlæg

Rødkålssalat med valnødder og tranebær