Olivenboller

Boller i karry

Den her opskrift stammer tilbage fra barns ben. Det er den helt klassiske boller i karry, og jeg er vild med både konsistens og smag.

Den er hverken for stærk eller for sød, den er bare lige præcis som den skal være!

Bollerne er gode faste og har massere af smag og karrysovsen er prikken over i’et.

Matias mormor og morfar bor ude på en skøn landejendom, hvor alle råvarer kan vokse sig store, smukke og smagsfyldte. Vi var på besøg hos dem for leden, hvor jeg fik en helt bærepose med madæbler med hjem – og dem har jeg blandt andet valgt og tilsætte i min karrysovs, for at give lidt sødme til karryen. Ihh det smager altså vanvittigt!

Tilberedningstid: 45 minutter. 
Antal portioner: 4 personer. 
Det skal du bruge (kødboller): 

  • 400 gram svinefars.
  • 1 finhakket løg.
  • 1 æg.
  • 1 dl. finvalsede havregryn.
  • 0,5 dl. kernemælk.
  • Salt og peber.

Sådan gør du: 

  • Bland alle ingredienserne sammen i en skål og rør det godt sammen med en håndmisker.
  • Kom vand op i gryde sammen med en grøntsagsbouillon og lad det koge godt op.
  • Form dine kødboller med en ske og kom det i det kogende vand i cirka 10 minutter.

Det skal du bruge (karrysovs):

  • 1 spsk. smør.
  • 4 tsk. karry.
  • 1,5 tsk. spidskommen.
  • 4 spsk. hvedemel.
  • 1 madæble i små tern.
  • 3 dl. skummetmælk.
  • 3 dl. vand som bollerne har kogt i.
  • Salt og peber.

Sådan gør du:

  • Kom smør, karry, spidskommende og hvedemel i en gryde og lad det varme godt op under omrøring.
  • Tilsæt skummetmælk imens du rører det godt sammen. Det skal op og koge nu og du vel under omrøring piske alle klumperne ud.
  • Tilsæt kogevand lidt efter lidt, indtil du synes, at konsistensen er i hus.
  • Kom dine æbler ned i sovsen og lad dem koge med.
  • Smag til med salt og peber.
  • Kom dine kødboller op i karrysovsen og servér retten med ris til.
  • Velbekomme!

Tilbehør: 

  • Ris.

Kommentarer

Hvad har du på hjertet?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Se næste indlæg

Olivenboller