Madblogger og ekstreme diæter

*Kvart drejning til højre* er et af de ord, jeg stadig høre dommeren sige til atleterne. Han, med sin mørke og samtidig rolige stemme dirigere atleterne i forskellige positioner.

Og her starter historien så om mit og Matias’ vidt forskellige liv, men som har skabt vores byggesten – waow, det lyder godt nok lidt for lyserødt nu – det må I sku’ undskylde.

Dengang jeg fandt sammen med Matias, ja hvad er det ved at være… En fem-seks år siden efterhånden.
Der mødte jeg en fyr, hvis passion var målrettet styrketræning. Jeg dengang elskede også at holde mig igang i fitnesscenteret, og kunne nærmest ikke forstå, hvorfor andre ikke delte samme passion (man bliver jo forskruet af sin egen hobby – lidt ligesom den dag i dag, dog bare med mad).

Han allerede dengang havde sat sig et mål, og det var at kunne styre sin krop og arbejde med den, så den kunne smide det meste væske den bære rundt på, samtidig med, at musklerne er stærke og viser sig fra sin aller bedste side.
Og JA, det var sku’ da totalt tiltrækkende – han var sku’ da allerede dengang død lækker, og jeg kendte ham jo ikke bedre end, at han var passioneret og havde et mål – og for faen’ hvor var det dog livsbekræftende, at kunne være sammen med en som havde højere mål end jeg selv.

Jeg selv har altid haft en kæmpe passion for at lave mad. Det skyldes 100% min skønne forældre, som bare er to hajer i et køkken. Min bror og jeg har sku’ altid været med og vi har gerne smagt på sagerne. Og det kommer mine børn edermame også til – for hvad er værre end en person som er totalt kræsen. Åh!

Musklerne på min kære Matias voksede større og større og jeg har flere gange været totalt beæret over, at han har kunne holde gejsten. Grunden til, at jeg har haft det sådan, har udelukkende været fordi, at professionel styrketræning ikke hænger sammen med piskefløde, smør og lækkerier hver dag. Kroppen skal som udgangspunkt have nogle bestemte mængder protein, kulhydrater og vitaminer for at kunne stable en solid bund i musklerne.

Jeg, som hans højre hånd, på rigtig mange måder, vil selvfølgelig hjælpe med hans sport i så høj en grad jeg kan, og jeg fik lynhurtigt øjnene op for, at eksperimentere med klassiske retter men med et noget sundere touch, så vi sammen kunne dele glæden i vores måltider.

Jeg har læst et hav af bøger, jeg har forsøgt mig totalt mislykkedes i køkkenet flere gange end du kan tælle til fire millioner. Argh, okay. Der kom lige lidt peber på. Men for faen’ hvor gør øvelse dog mester.

Efter knap 3 års styrketræning på højt plan, skyder vi 2017 igang med New Comers, hvilket er en konkurrence hvor atleterne kan deltage i. Her er forskellige klasser: Bikini Fitness, Classic Bodybuilding, Athletic Fitness, Mens Physique og mange flere. Mens Physique var den klasse Matias skulle stille op.

Mens Physique er noget for sig selv. For at gøre det helt kort og kontant, så handler den klasse om, at have symetriske muskler – og man må på ingen måde være for stor. Jeg kan rigtig godt lide Mens Physique stilen, da det netop ikke går hen og bliver “for meget” og “for stort”.

Diæten nærmede sig, og varede cirka ved i 8-12 uger inden han skulle på scenen i Herning.
En diæt hvor sukker ligger så langt fra virkeligheden. En diæt hvor man som atlet går i sin egen verden. En diæt hvor du ikke må spise noget som helst mad der smager godt. En diæt hvor du ikke må få krydderier. En diæt hvor der ikke er tid til mig.
Det lyder sku’ da røvsygt? Ik? Det synes jeg i hvert fald.

En diæt er præcis hvad du gør den til – hvor hårdt du har kæmpet og hvor viljestærk du er. Den behøves ikke have snerten af hvad jeg lige har nævnt. Matias havde dengang en diæt hvor der hver lørdag var plads til, at han selv måtte vælge et såkaldt “cheatmeal”. Grunden til han kunne det, var fordi han havde kæmpet grundigt inden konkurrencen nærmede sig.

Jeg har aldrig selv været på en ekstrem-diæt før (ja, det kalder jeg det altså, for det er edermame ekstremt) så jeg ved heller ikke, hvad det vil sige. Men jeg har stået på den nærmeste sidelinje, og jeg har været uforstående utallige gange. Jeg har i flere år virkelig tit påpeget, at jeg synes det var latterligt, at han hellere ville spise low-carb mad frem for en lækker omgang lasagne. Men så skiftes pasta-pladerne ud med sprøde auberginer, og så fungere det også.

Min mad-passion bliver bedre og bedre og jeg øver mig tit på opskrifter i køkkenet – faktisk så meget, at jeg fyldte to ringbind med opskrifter jeg selv havde lavet. Jeg synes virkelig, at det var sjovt og udfordrende, og så var det jo bare et plus hvis Matias kunne lide og måtte spise det.

Efter New Comers i 2017 får Matias en 4. plads, hvilket fører ham direkte videre til Danmarks Mesterskaberne. Han har et helt års pause inden han stiller op til Danmarks Mesterskab i Ringsted. Det år har gået på rejser, god mad, drinks, hygge og præcis hvad vi havde lyst til – ligesom et normalt parforhold beriger! Åh, det lyder simpelthen så romantisk, og det er altså slet ikke meningen. 

I vinteren 2017 siger Matias til mig, at jeg altså skal gøre noget ved min passion. Jeg har altid elsket at studere andres madblogs og har egentlig somme tider tænkt, at det var en hel anden verden end min. Men hvorfor egentlig? Ja, det kunne jeg heller ikke finde ud af. Men det skræmte mig nok lidt, at sætte mig selv så meget i fokus. Lidt lige som det her indlæg.

Jeg begynder at undersøge mulighederne for forskellige diverse blog-sites. Og jeg står sku’ ærlig talt helt af. Det virkede totalt forvirrende og jeg er egentlig ikke særlig teknisk anlagt.
Min svigerinde hjælper mig videre med hvad jeg skal vælge og hvad jeg skal have fokus på. Og her er jeg nu. Jep, så startede jeg sku’ bloggen op.

Der blev henover hele foråret arbejdet på min blog og jeg skulle jo pludselig til at tage “instagram-værdige-billeder”, for den der lille-fingerregel med, at billedet skal få dig til at blive sulten – ahva’ for noe? Ja…. Så stod jeg der uden noget fantastisk kamera og et HAY sofabord som den eneste hvide overflade jeg kunne høste noget på. Totalt amatør-agtigt. Men det var altså min start. Så er der efterhånden kommet flere materialer med, men for sulan da hvor er jeg glad for at vores lille lejlighed beriger tre værelser, så alt mit blogger-grej kan pakkes væk så her ikke alt for tit sejler.

Diæten starter for chefen igen. Han står i en langt bedre form, end hvad han gjorde til diæten op mod New Comers. Hvilket gav mig lov til, at servere lidt sjovere mad for ham i denne omgang. Det gode sommervejr gjorde netop også, at vores grill kunne hjælpe os med mange skønne sommerretter, da det jo var over sommerferien, at han skulle være på diæt denne gang.

Diæten har også denne gang, været langt sjovere for begge parter end hvad den var sidste år. Vi er begge blevet klogere på hvad der virker bedst og hvad der fungere bedst for os begge. Det har været en lang rejse. En rejse med bump og uforståelighed. Jeg er totalt madglad, så for mig har det altid været et kæmpe spørgsmålstegn der har fløjet rundt over mit hoved. Lidt som en glorie på en engel. Yeds. Imens flyver der mini-spørgsmåltegn i takt med det store spørgsmålstegn.

Matias er nok den største sukkergris, ja han er en lille gris, jeg kender. Derfor har jeg egentlig heller aldrig forstået, hvordan han bare sådan kan lade vær med at spise det……. Jeg har da ofte sagt til mig selv; “amen okay, fra på mandag, så er der ikke mere sukker til mig i en uge”, og så holder jeg den til middag. For så bliver jeg nødt til lige at få noget snask – om så det er en sundere form for sukker, så har det jo stadig den samme virkning. Totalt afhængighed af det ski’værk.

Jeg er ikke fan af raffineret sukker – det gør ikke noget godt for mavebalancen, det svækker dit energiniveau og kroppen har svært ved at bearbejde det. Så derfor er det selvfølgelig også en rigtig god idé, at tænke over, at det ikke er hver dag. 

NÅ! Vi træder ind i oktober måned, og Matias har nu kun 12 dage op mod Danmarks Mesterskaberne. Vi fungere sku’ egentlig lidt som Sussi og Leo herhjemme – det hele det spiller bare derud af. Energiniveauet og humøret er højt. Dette skyldes udelukkende, at Matias diæt har været så loose denne gang. Han har fået en masse mad, som har gjort at han har haft et højt energiniveau til trods for, at han i gennemsnit træner 3 timer dagligt, hver dag, op mod konkurrencen.

Dén dér kærestetid… hvor blev den så lige af? 
Vi supplere hinanden på mange områder, som fungere for os. Hver aften op mod konkurrencen de sidste 12 dage gik vi lange ture. Vi har to bestemte ruter som vi hver især er rigtig glade for. En tur langs havnen eller en tur hvor den består af bakker og højder. I sku’ prøve det, man sover sku’ meget bedre. Især hvis man som mig er meget stillesiddende i løbet af en arbejdsdag.

Fredag d. 12/10-18 drager vi mod Ringsted. Matias skal indvejes og have lagt grundfarve til konkurrencen som foregår lørdag d. 13/10-18. Vi bor i et lejet hus med vores vennepar Sanne og Mathias, hvor Mathias er coach for Matias. De alle tre skulle stille op i den weekend. Vi var ude og spise aftenen inden Matias skulle stille op. Og så fik vi lige et glas hvidvin. Det var en semi vin. Den var kold, men tør. Nå, men det er nok det her jeg synes er det noget af det mest underlige en diæt kan indebære: Et glas hvidvin og 100 gram mørk chokolade, lige inden sengetid dagen før konkurrencen skal besejres. Og her er forklaringen: Det tørre din krop ud og får din krop til at smide det resterende væske. Basta bum. Det er sku’ vildt.

Matias indtager scenen lørdag d. 13/10-18 og render afsted med sølvmedaljen og får altså en 2. plads på Danmarks Mesterskab-plan. Jeg havde tåre i øjnene da han fik den sølv medalje. Waow.

Det er altid en spændende rejse, i og med Matias og jeg har to hvidt forskellige passioner der i bund og grund ikke afspejler sig sindssygt godt overfor hinanden. Men det har vi fået det til og det er ikke hårdt, når bare vi ved, hvad hinanden ønsker og vil have.

Nu er Matias ovre konkurrencen, og der venter sig en hulens masse nye opskrifter i den nærmeste fremtid nu, som vi begge vil test-smage. Matias er egentlig nok den mest irriterende test-smager jeg kender. Han er så sindssyg ærlig, at jeg kan blive helt vred på ham, hvis han synes den mangler “lidt af det og det”, men det er nok også bedst, at have en med i køkkenet som er skide ligeglad med, at jeg kan blive lidt pige-sur.