One Pot Pasta med kylling og grønt

Turen går sydpå

Åh, ja! Så er dagen endelig kommet, hvor vi skal på ferie igen!
Jeg elsker den tid på året, hvor ferien er i vente sammen med en masse drinks, god mad, dejlig varmt vejr og et fantastisk selskab!

Vi har i år bestilt ferie til Mallorca hvor vi skal bo 6,4 kilometer væk fra Palma på hotel Sunprime Waterfront.
Hotellet ligger på selve stranden, så med under 25 meter fra hotelværelset og ned til sandet, så kunne ikke være ret meget bedre.
Et 4,5 stjernet hotel, mindre kunne ikke gøre det 😉

Vi skal afsted sammen med vores skønne vennepar, Sanne og Mathias, og vi glæder os fuldstændig sindssygt meget til at dele oplevelsen sammen med dem!

Vi har bestilt All Inclusive, så vi ikke skal tænke på at bruge tiden på at lave mad, men bare læne os tilbage og slappe helt af. Derudover synes jeg spaniolerne gør det ualmindeligt godt i køkkenet, så jeg frygter ikke et eneste måltid – men glæder med derimod helt vildt til at komme i bufféen 🙂


Matias og jeg har virkelig en svaghed for pandekager med nutella til morgenmad, og det er altid noget af det vi får aller mest af i brunchen når vi er på ferie – det er altså bare noget der hitter for to nordjyder! 😉 Her er sundheden lagt på hylden og er blevet hjemme i lejligheden.

Vi har planlagt meget af turen hjemmefra – vi vil gerne have en aktiv ferie, hvor vi skal ud og cykle nogle gode kilometer, eventuelt leje nogle scootere og så skal vi 110% ud og sejle vandscooter! Jeg har aldrig prøvet og sejle vandscooter før, så jeg er faktisk en smule nervøs 😉
Jeg startede ud med at sige, at jeg jo bare kunne sidde bag på min kære Matias, meeeen han synes nu alligevel, at det var på tide, at jeg skulle prøve det selv…. Ja, nu må vi se hvordan det kommer til at gå 😀

Som vejret siger lige nu, ligger vi på omkring de 31 grader, hvilket passer os perfekt! Når den danske sommer er som den plejer at være herhjemme, så er det også bedre og rejse sydpå!

Kufferten er så småt ved at være pakket færdig, og jeg har måtte pakke den om 4 gange for at sortere noget af alt mit tøj fra. Den eneste kommentar min kæreste havde var “Vi skal altså kun være afsted i en uge?” …. Og JA! Men helt ærligt, som pige er det såååå svært og begrænse sig hvad angår tøj! Ikke?!

Nå… Den er pakket og den kan sådan liiiiige lukkes.. 🙂

Totte, vores Ragdoll kat, bliver passet i Århus hos min storebror og svigerinde, og det er vi så glade for – min værste frygt var at hun skulle i pension… Det er der mange der benytter sig af, meeeeen…. Det vil vi helst undgå med vores bette “barn” 😉 Vi ved hun har det helt fantastisk hos dem, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun også føler det er at være på hotel med god buffet HVER dag! 😀

Jeg kommer den næste uge ikke til at ligge noget ind på bloggen, da jeg har valgt og lade arbejdet blive hjemme, læne mig tilbage og slappe helt af! Men I får en masse skønne billeder fra rejsen, når vi er hjemme igen 🙂

 

Kommentarer

Hvad har du på hjertet?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Se næste indlæg

One Pot Pasta med kylling og grønt