Ambassadør -/- Sponsorering

Lakseroulade med dild og spinat

Er du sulten efter noget køligt, svampet og smagsfuldt? Så skal du virkelig prøve dig frem med denne skønne spinatroulade med laks/dild creme. MH! Hvor er den altså god!
Lakserouladen her, er god som aftensmad, forret, frokost eller i madpakken.

Tilberedningstid: 35 minutter (+4 timer på frys – kan sagtens laves dagen før brug). 
Antal portioner: 4 personer. 
Det skal du bruge (spinatroulade): 

  • 450 gram hakket frossen spinat.
  • 4 æg.
  • 1 tsk. dild.
  • Salt og peber.
  • Olie.

Det skal du bruge (laks/dild-creme): 

  • 200 gram laksefileter.
  • 200 gram philidelphia light (neutral smøreost). 
  • 100 gram græsk yoghurt (0,1% fedt). 
  • 0,5 rød peberfrugt.
  • 3 stilke forårsløg.
  • 1 lille håndfuld frisk dild.
  • 1 spsk. tørret dild.
  • Saften fra en halv citron.
  • Salt og peber.

Sådan gør du (spinatroulade): 

  • Lad dit frosne spinat tø helt op og pres så alt vandet fra.
  • Del dine æg – æggeblommer i en skål og æggehvider i en anden.
  • Kom dit optøet spinat, æggeblommer, dild, salt og peber i en skål og rør det godt sammen.
  • I en anden skål pisker du dine æggehvider stive, så skålen kan vendes på hoved uden æggehviderne ryger ud (god pegefingerregel 😉 ). 
  • Vend forsigtigt æggehviderne sammen med spinatblandingen og fordel så massen på en en bradepande med bagepapir som er smurt i olie (så slipper spinatrouladen nemmere).
  • Bag din roulade i ovnen ved 200 grader varmluft i cirka 15 minutter.
  • Når din spinatroulade er færdig, lader du den afkøle med et fugtigt hviskestykke over sig.
  • Imens laver du din laks/dild-creme (det er i øvrigt vigtigt, at din spinatroulade er delvist afkølet inden du kommer laks/dild-cremen på).

Sådan gør du (laks/dild-creme):

  • Bag dine laksefileter i ovnen indtil de er færdige.
  • Pluk laksen fra hinanden (ligesom ved pull-pork) og kom det i en skål.
  • Finhak peberfrugt, forårsløg og frisk dild.
  • Bland alle ingredienserne sammen i en skål og smag til med citron og dild.
  • Fordel din creme på rouladen og rul den fint sammen.
  • Pak den ind i husholdningsfilm (gerne stramt) og lig den i fryseren i cirka 4 timer (gerne længere tid). 
  • Skær rouladen ud i skiver imens den er frossen, så får du det flotteste snit og servér så med citron og frisk dild.
  • Velbekomme! 🙂

Kommentarer

Hvad har du på hjertet?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Se næste indlæg

Ambassadør -/- Sponsorering