Kødfri aften - æggekage med bid

Sundere kartoffelgratin med mørbrad

Jeg begav mig ud i, at lave en sundere kartoffelgratin – en god mad at få mange grøntsager på og som ovenikøbet mætter utroligt meget. Hertil fik vi svinemørbrad og stegte bønner.

Jo mere du moser dine grøntsager, jo mere bliver det til en slags mos – så sørg for, at mose dine grøntsager groft efter de er kogte, og brug eventuelt et piskeris til det. Det kommer selvfølgelig helt an på, hvordan du ønsker dine grøntsager – personligt synes jeg, at det er mest lækkert med lidt bid i grøntsagerne.

Antal personer: 4. 
Tilberedningstid: 1,5 time. 
Det skal du bruge: 

  • 0,5 stor sød kartoffel.
  • 0,5 bagekartoffel.
  • 1 stor gulerod (eller to små).
  • 1 fløde 7%, 250 ml.
  • 0,5 revet parmesan.
  • 200 gram frossent spinat.
  • 2 fed hvidløg.
  • 2 æg.
  • 0,5 spsk. revet muskatnød.
  • Lidt salt og peber.
  • 1 spsk. let smør.
  • 1 spsk. olivenolie.
  • 1,5 tsk. dijonsennep.
  • 1 spsk. let smør og lidt rasp til fadet.

Tilbehør:

  • 300 gram bønner.
  • 2 spsk. rapsolie.
  • Lidt timian.
  • 2 svinemørbrad.
  • Lidt salt og peber.

Sådan gør du: 

  • Skær sød kartoffel, bage kartoffel og gulerødder ud i små tern og koge dem helt møre i en gryde.
  • Optø dit frosne spinat og hæld væden fra. Steg det “tørt” på den pande med olivenolie og hakket fed hvidløg.
  • Pisk dine to æg i en skål for sig selv og tilsæt herefter dit fløde, parmesan, muskatnød, salt og peber og rør det godt sammen.
  • Imens kartofler og gulerødder koges møre, tilbereder du svinemørbrad og kommer dem i et fad og gør dem klar til ovnen.
  • Når dine kartofler og gulerødder er kogt møre, hælder du vandet fra og tilsætter 1 spsk. let smør i gryden og moser det groft med et piskeris.
  • Hæld din æggeblanding med fløde m.m. sammen med dine moste grøntsager og spinat m. hvidløg og rør så godt rundt.
  • Tag et ovnfast fad og smør med 1 spsk. let smør og drys med rasp. Sæt den ind i en foropvarmet ovn ved 200 grader og bag den i cirka 30-35 minutter.
  • Kom dine svinemørbrad ind i ovnen når der cirka er 25 minutter tilbage til gratinen skal ud.
  • Steg dine bønner på en varm pande med rapsolie og timian.
  • Velbekomme!

Kommentarer

Hvad har du på hjertet?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Se næste indlæg

Kødfri aften - æggekage med bid