Chiapizza med et touch af mexikansk

Blåmuslinger i cremet tomatsauce

Blåmuslinger er en af mine livretter. Jeg vil nu ærligt indrømme, at man IKKE skal sidde og kigge for længe på, hvad det er man tager ind i munden, for JA, de ser ikke specielt indbydende ud – men overvind udseendet og spis dem, for de smager fuldstændig fantastisk 😀

Det har dog endnu ikke lykkedes mig, at få Matias overtalt til at spise dem endnu.. Han synes de ser mildest talt klamme ud. Men han ved ikke hvad han går glip af!
Så sidder du derude, og har det fuldstændig på samme måde – så frygt ikke – de er SÅ gode!

Denne tomatsauce jeg har lavet hertil bidrager så godt til smagen – den er en smule spicy, virkelig cremet og sund!

Antal portioner: 2. 
Tilberedsningstid: 10 min. + 1 time. 
Det skal du bruge: 

  • 1500 gram blåmuslinger.
  • 2 fed hvidløg.
  • 1 alm. løg.
  • 2 gulerødder.
  • 250 ml. fløde 4% (eller letmælk).
  • 1 dl. vand.
  • 1 dåse flåede tomater.
  • 1 spsk. tomatpuré.
  • 1 tsk. chilipaste (eller frisk chili).
  • 1 spsk. olivenolie.
  • 2 spsk. paprika.
  • 1 tsk. spidskommen.
  • 1 tsk. oregano.
  • En håndfuld frisk bredbladet persille.
  • Smag til med salt og peber.

Sådan gør du: 

  • Hak løg, hvidløg og gulerødder fint.
  • Kom alle ingredienserne (pånær muslinger) op i den største gryde du ejer og lad det hele koge godt sammen.
  • Lad det stå og simre efterfølgende i cirka 30 minutter.
  • Når din tomatsauce har simret i en halv time skruer du godt op igen, så din sauce kommer op og koge.
  • Vask nu dine blåmuslinger grundigt under vandet og kom dem så op i din sauce og kom låget på.
  • Lad det stå og koge i cirka 7-10 minutter, indtil dine muslinger har åbnet sig.
  • De muslinger som IKKE åbner sig, dem smider du ud – det er et tegn på, at de ikke er gode.
  • Servér med flütes.
  • Velbekomme!

Kommentarer

Hvad har du på hjertet?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Se næste indlæg

Chiapizza med et touch af mexikansk