Kold kartoffelsalat

Verdens nemmeste jordbær tærte

Jeg elsker jordbær tærte. Jeg elsker bunden, chokolade-ganachen, den lette vaniljecreme og de søde, danske jordbær!

Den her version har jeg gjort ganske nem for jer. Den koster heller ikke ret meget og lave – i forhold til mange andre jordbær tærter, hvor cremen og bunden er lavet på rigtig mange dyre råvarer.

Min vaniljecreme er lavet på en lidt lettere fløde – og nej, det er ikke for at gøre kagen sundere – men jeg bryder mig personligt bedst om den piskefløde fra Creme Fine, hvor der er 18% fedt i. Den kan faktisk ikke rigtig piskes for meget – jeg synes, at jo mere du pisker den, jo mere cremet bliver skummet. Faktisk synes jeg, at skummet bliver lidt samme konsistens, som der er i flødeboller.

Tilberedningstid: 1,5 time.
Antal portioner: 10 personer. 
Bageform: Tærtefad der måler 26-28 cm. 
Det skal du bruge (marcipan bund):

  • 125 gram marcipanbrød som er overtrukket med chokolade (Rema1000 har en pakke til 16 kroner). 
  • 230 gram sukker.
  • 3 æg.
  • 60 gram hvedemel.
  • 200 gram blødt smør.
  • Et par dråber mandelessens.

Sådan gør du:

  • Marcipan og sukker rørers godt sammen – jeg vil anbefale dig, at du bruger en rørermaskine..
  • Imens rørermaskinen ælter ingredienserne godt sammen, tilsætter du det bløde smør og æggene, et efter et.
  • Kom herefter mandelessens og hvedemel heri og ælt dejen, indtil den er glat.
  • Smør dit tærtefad med lidt smør eller smagsneutral olie, og vend så dejen oveni.
  • Bag bunden ved 180 grader varmluft i cirka 30 minutter.
  • Lad herefter bunden køle helt af – imens laver du de øvrige elementer til kagen.

Det skal du bruge (chokolade-ganache):

  • 100 gram mørk chokolade.
  • 0,5 dl. piskefløde.

Sådan gør du:

  • Smelt chokoladen over et vandbad, og vend så fløden ned i chokoladen.
  • Rør den godt sammen, så den bliver lind i konsistensen.
  • Fordelen chokolade-ganachen udover den afkølede marcipanbund.
  • Herefter stiller du kagen tilbage på køl, så chokoladen kan sætte sig.

Det skal du bruge (vaniljecreme):

  • 250 ml. cremefine piskefløde 18%.
  • 2 spsk. sukker.
  • 2 tsk. vanilje.

Sådan gør du:

  • Kom alle ingredienserne op i en skål og lad det piskes godt sammen, til en meget cremet konsistens.
  • Glat cremen udover kagen og pynt nu med friske jordbær.

Det skal du bruge (tilbehør):

  • Friske, danske jordbær!
  • Velbekomme!

Kommentarer

Hvad har du på hjertet?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Se næste indlæg

Kold kartoffelsalat