Jeg har fået øjenbryn nu

Påske-gulerods-kyllinger

Jeg synes, at påsken er en hyggelig tid. Vi skal altid en hel masse hele påsken. Vi skal først og fremmest til diverse familie-sammenkomster med både min svigerfamilie og min egen familie, derudover er der altid en ekstra påskefrokost, som vi skal til – og jeg ELSKER det! Det giver mig bare en ENDNU bedre grund til, at eksperimentere med kager 😉

Det her er en saftig gulerodskage med citronfrosting, pyntet som en kylling. Den er da så sød!

Tilberedningstid: 60 minutter.
Antal portioner: 1 kage og 8 muffins.
Bageform: Springform der måler 26 cm. 

Det skal du bruge (kagen):

  • 60 gram blødt smør.
  • 160 gram smagsneutral olie.
  • 180 gram brun farin.
  • 240 gram lys rørsukker.
  • 420 gram hvedemel.
  • 420 gram revet gulerødder.
  • 50 gram hakkede hasselnødder.
  • 1 spsk. kanel.
  • 2 tsk. vaniljepaste (eller 4 tsk. vaniljesukker).
  • 3 æg.
  • 2,5 tsk. bagepulver.

Sådan gør du:

  • Kom smør, olie, rørsukker og brun farin op i en skål og lad din røremaskine ælte det godt sammen i cirka 5 minutter, så dejen bliver luftig.
  • Herefter kommer du alle de øvrige ingredienser op i skålen og ælter dejen sammen i yderligere 5 minutter.
  • Fordel dejen i en beklædt springform og 8 muffinsforme og bag kagen i springformen ved 200 grader varmluft i cirka 25 minutter og muffins bages i cirka 10-12 minutter.
  • Herefter lader du kagen afkøle.
  • Imens laver du topping.

Det skal du bruge (citron-cheesecake-creme):

  • 1,5 dl. piskefløde.
  • 2 spsk. flødeost neutral.
  • Revet citronskal, fra 1/3 citron.
  • Saften fra 1/3 citron.
  • 2 tsk. vaniljesukker.

Sådan gør du:

  • Pisk flødeskummen fast. Herefter vender du flødeost, citronskal, citronsaft og vaniljesukker let sammen med fløden. Smag til.
  • Fordel den faste creme udover kagen og dine muffins.
  • Stil den tilbage på køl og lave så kokos-topping.

Det skal du bruge (kokos-topping):

  • 400 gram kokosmel.
  • Lidt gul slikfarve.
  • En gulerod til at lave næb.
  • Små chokoladeknapper til øjne ved muffins og slikøjne (jeg fandt dem i bland selv slik).

Sådan gør du:

  • Bland kokosmel og lidt gul slik farve sammen i en skål og rør det godt sammen, så stort set alle kokosstykkerne bliver gullige.
  • Herefter fordeles det på kagerne.
  • Skær guleroden ud til 8 små næb og et stort (lav trekanter) og pynt med øjnene.
  • Velbekomme!

Kommentarer

Hvad har du på hjertet?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Se næste indlæg

Jeg har fået øjenbryn nu