Nøddetærte

Mayonnaise med purløg, skalotteløg og rosmarin

I morgen får vi min svigerfamilie på besøg, i anledning af, at Matias fylder år.

Jeg har i den forbindelse sørget for, at vi skal have en masse forskelligt lækkert mad!

Vi starter ud med rugbrødssnacks og grissini-sticks hvor vi skal have tre forskellige mayonnaiser til.
Vi skal blandt andet have bearnaise-mayonnaise og hvidløgs/persille-mayonnaise som I i forvejen kender fra mine tidligere opslag. Derudover har jeg begivet mig ud i en ny variant, som jeg er stensikker på bliver min nye favorit!
Jeg har klippet lidt af mit persille og rosmarin fra altanen som skal hakkes fint sammen med skalotteløg.

Her kommer opskriften: 
Det skal du bruge: 

  • 1 æggeblomme.
  • 1,5-2 dl. smagsneutral olie (jeg brugte rapsolie).
  • 1 spsk. eddike (jeg brugte æble-eddike).
  • 1 tsk. dijon sennep.
  • En håndfuld purløg.
  • 5 blade rosmarin.
  • 1/4 skalotteløg.
  • Lidt revet muskatnød, salt og peber.

Sådan gør du: 

  • Find en cylenderformet skål og hæld din æggeblomme, eddike, salt og peber heri og pisk det godt sammen.
  • Imens du pisker på det hurtigste niveay, tilsætter du olie i en tynd stråle.
  • Når du synes, at din mayonnaise har fået den konsistens som du ønsker, så tilsætter du dit hakket purløg, rosmarin, skalotteløg, muskatnød og dijon sennep.
  • Pisk det grundigt sammen og hæld det i en skål.
  • Kan holde sig i cirka 3 dage på køl.

33694331_1811156962339147_3741465677924401152_n

Kommentarer

Hvad har du på hjertet?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Se næste indlæg

Nøddetærte