Kinder-nutella brownie

Indbagt pizza med pulled chicken og spinat

Alt der har med ordet “pizza” at gøre, er jeg ekstremt glad for. Jeg elsker alt det forskellige fyld der kan kommes i og kommes på – og alle de forskellige bunde der kan laves hertil. MUMS! Jeg er sku fan – endnu engang!

Jeg har lavet denne skønne opskrift til jer, som jeg er sikker på vil falde i rigtig god jord hos langt de fleste. Den er lige til at gå til, og hævetiden er kort – så det er endnu et thumbs up herfra!

Tilberedningstid: 60 minutter. 
Antal portioner: 4 personer. 
Det skal du bruge (dej): 

  • 30 gram gær.
  • 2 dl. lunken vand.
  • 1 dl. skummetmælk.
  • 1 tsk. sukrin.
  • 2 tsk. salt.
  • 2 spsk. rapsolie.
  • 230 gram durummel.
  • 270 gram hvedemel.
  • 1 æg til pensling.

Sådan gør du: 

  • Opløs gær i vand og mælk og tilsæt så sukrin, salt, rapsolie og durummel og rør det godt sammen.
  • Kom hvedemelen i dejen og ælt det godt sammen med hænderne.
  • Kom et hviskestykke over skålen og lad den hæve i cirka 30 minutter.
  • Imens laver du dit fyld.

Det skal du bruge (fyld):

  • 400 gram kyllingebryst.
  • 1 spsk. rapsolie.
  • 1 spsk. paprika.
  • 1 spsk. oregano.
  • 2 spsk. østersauce.
  • 1 spsk. tomatpuré.
  • Salt og peber.
  • 2 finhakkede løg.
  • 2 finhakket fed hvidløg.
  • 2 stilke forårsløg i skiver.
  • 100 gram champignoner i skiver.
  • 1 mozeralla i vand, skæres i skiver.
  • 2 håndfulde frisk spinat.
  • 1 håndfuld revet ost.

Sådan gør du:

  • Kom løg, hvidløg, olie, paprika, oregano og kylling op i en gryde og lad det blive godt mørt så du nærmest kan “hakke” det i stykker med en palet.
  • Tilsæt så østersauce, tomatpuré, forårsløg, champignoner, salt og peber og lad det simre.
  • Når din dej har hævet, drysser du mel ud på dit bord og ruller den flad og aflang som anvist på et af de nederste billeder.
  • Fordel spinat, pulled chicken, revet ost og mozeralla på midten af dejen og rul den så sammen.
  • Pensl din indbagte pizza med et sammenpisket æg.
  • Lig den i en cirkel på bagepladen og bag den ved 220 grader varmluft i cirka 15-20 minutter.
  • Velbekomme!

Kommentarer

Hvad har du på hjertet?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Se næste indlæg

Kinder-nutella brownie