Bananpandekager

Bagt peberfrugt med kylling, ris og østersauce

Mmmmmhhh…. Jeg havde FULDSTÆNDIG glemt hvor godt østersauce er i madlavning!!! Jeg var i Rema 1000 for nylig og fandt den på hylden, og her slog det mig, at det var ekstremt lang tid siden, at vi sidst havde haft sådan en fætter på hylden i køleskabet herhjemme – så den skulle da med hjem!

Faktisk smager den her sammensætning af en god omgang risotto – det er lækkert, cremet, klistret og totalt smagsfuldt!

Derudover er den utrolig nem og lave og kræver ikke de vilde ingredienser.

Tilberedningstid: 1 time.
Antal portioner: 2 personer. 
Det skal du bruge: 

  • 2 røde peberfrugter.
  • 1 stilk forårsløg i tynde skiver.
  • 10 champignoner i skiver.
  • 100 gram kogte ris.
  • 200 gram kyllingebryst.
  • 3 spsk. østersauce.
  • 0,5 tsk. stærk chilisauce.
  • 3 spsk. hønsebouillon.
  • 2 spsk. olivenolie.
  • Lidt revet ost.
  • Lidt salt og peber.

Sådan gør du:

  • Kom olivenolie i en gryde og steg dit kyllingebryst heri.
  • Når dit kyllingebryst er ved at være mørk, tager du en grydeske og hakker det fint så det ligner pulled chicken (benyt dig eventuelt af rive metoden hvor du river kyllingen fra hinanden med to gafler).
  • Tilsæt så forårsløg, champignoner, østersauce, chilisauce, hønsebouillon, salt og peber og lad det stå og simre.
  • Kog dine ris i en anden gryde.
  • Når dine ris er færdigkogte kommer du dem over i kyllinge-blandingen og rører godt rundt.
  • Smag til med salt og peber.
  • Fordel fyldet i dine to peberfrugter og drys lidt revet ost oven på.
  • Bages ved 220 grader i 10 minutter ved varmluft.
  • Velbekomme!

Kommentarer

Hvad har du på hjertet?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Se næste indlæg

Bananpandekager