Verdens nemmeste jordbær tærte

Den lækreste chokolademousse

Åhhhh….. chokolademousse er nok en af de desserter, som jeg aldrig bliver træt af.

Det er en opskrift, som herhjemme går igen og igen og igen…. og nu ryger den herind, så I også kan få glæde af den!

Tilberedningstid: 45 minutter + 2 timers afkølning.
Antal portioner: 12 personer.
Det skal du bruge:

  • 300 gram mørk chokolade.
  • 4 æggehvider.
  • 4 æggeblommer.
  • 500 ml. piskefløde.
  • 65 gram sukker.

Sådan gør du:

  • Smelt chokoladen over et vandbad.
  • I en skål pisker du 30 gram sukker og 4 æggehvider helt stive.
  • I en anden skål pisker du 35 gram sukker og 4 æggeblommer lyst og luftigt.
  • I en tredje skål pisker du flødeskummen let.
  • Herefter vender du chokoladen sammen med æggeblommer, og herefter vender du forsigtigt æggehviderne heri. Det kræver nogle vendinger, før den er i hus. Men vend det tilpas mange gange, og vip så flødeskummen ned i massen.
  • Du vil nu opleve, at konsistensen kan virke en smule cremet/flydende. Det er præcis, som den skal være! For når den bliver koldt, så vil den sætte sig og være luftig i konsistensen.
  • Fordel moussen i 12 små serveringsglas og stil dem på køl.
  • Lad dem sætte sig helt – det kan godt tage et par timer, alt afhængig af, hvor koldt dit køleskab er.
  • Pynt dem når de har sat sig – jeg pyntede mine med hakkede hasselnødder og ribs.
  • Velbekomme!

Kommentarer

Hvad har du på hjertet?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Se næste indlæg

Verdens nemmeste jordbær tærte